Gode råd ved valg af opvaskemaskine

h3400

Er man efterhånden blevet træt af at skulle vaske op i hånden eller er man bare på jagt efter en ny opvaskemaskine, så er der flere ting man skal tænke på inden man vælger at kaste sig ud i et køb. At vaske op i hånden er ofte meget tidskrævende og efter besøg af hele den pukkelryggede kan det være rart at have en hjælper ved hånden i form af en opvaskemaskine der kan klare den store opvask imens man hygger med et godt glas vin sammen med vennerne og familien inde i stuen.

Hvad skal man tage højde for?

Har man en stor familie der laver meget opvask i løbet af en dag eller bor man alene. Har man et meget lille køkken, kun med plads til de mest nødvendige ting eller har man et stort rumligt køkken med plads til det hele. Det er nogle af de ting man må tage til overvejelse når man er på jagt efter en opvaskemaskine. Går man meget op i miljøvenlighed er det også noget man kan holde sig for øje. Der kan nemlig være stor forskel fra maskine til maskine hvor meget de slider på miljøet. Hvilken energimærkning har den og kan man vælge mellem flere forskellige programmer kan det også være en fordel. Så slipper man for at bruge lange programmer med et stort vandforbrug til en kun lille opvask der ikke behøver en lang rengøring. Lydniveauet i maskinen kan også være noget man bliver nødt til at tage højde for da forskellen på antallet af decibel fra en type til en anden kan være betydelig. Jo mere lydsvag den er des mindre forstyrrende vil den være. Ønsker man for eksempel at lade den køre om natten, skal den naturligvis ikke vække hele ejendommen. Mange af maskinerne besidder en funktion kaldet ”Aquastop” som betyder at der lukkes af for vandforsyningen hvis der forekommer oversvømmelse.

Tre typer maskiner

Man kan dele opvaskemaskinerne op i tre forskellige typer. Der er den almindelige klassiske vaskemaskine som leveres med en frontplade så der ikke behøves at monteres en køkkenlåge. I modsætning til den integrerede maskine som er en integreret del af køkkenet og derfor kommer uden en frontplade. En tredje type er den smalle type opvaskemaskine som er praktisk hvis du ikke har meget plads i køkkenet. Den er 45 cm i bredden i modsætning til den almindelige type på 60 centimeter. Kapaciteten her er naturligvis noget mindre her end hos den almindelige type og egner sig måske bedre til den enlige eller hvis man bor sammen som par. Som familie er det ofte mere praktisk med den større model da mængden af opvask i løbet af dagen i gennemsnit er større end hos den enlige.

Der er dermed mange ting at tage til overvejelse når man leder efter en opvaskemaskine. Alt fra funktionalitet til energiforbrug har i sidste ende stor betydning for hvilken maskine man skal vælge at bruge sine penge på. Læs mere her om de forskellige typer maskiner.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *