Hund i parforholdet: hvilken race skal man vælge?

h3400

Overvejer I at udvide familien med et ekstra medlem? Er I i tvivl om, hvilken hunderace i allerhelst vil bo sammen med? Det er ikke nemt at blive enige om alting i et parforhold, og med garanti heller ikke, når man står og skal vælge hund.

Måske drømmer du virkelig om en stor kærlig Golden Retriever, men din kæreste vil hellere have en Yorkshire Terrier. Hvis I er trætte af at diskutere hunderacer, så kig med her. I denne artikel skriver vi lidt om nogle af de bedste hunderacer, som med garanti vil passe godt ind i jeres parforhold.

Engelske bulldog

Hvis I elsker gode grin, hyggestunder og søndage på sofaen, så skal I have en skøn engelsk bulldog med hjem. Den engelske bulldogs rolige og kærlige sind passer perfekt ind i det kærlighedsfyldte parforhold.

En engelsk bulldog kræver ikke meget, og egner sig perfekt til at bo i lejlighed. Den elsker at tage lange middagslure og så er hunden også utrolig madglad. Den engelske bulldog er ikke en sporty race, så et par korte gåture om dagen er tilstrækkelig med motion. Lær den engelske bulldog at kende her og find ud af, hvorfor denne hunderace er så højt elsket af mange.

Cavalier King Charles Spaniel

Denne livlige selskabshund er ikke til at stå for. Hvis dig og din partner elsker hyggelige gåture og at nusse på sofaen, så passer cavalier king charles spaniel perfekt til jeres livsstil. Denne hunderace er nem, tilpasningsdygtig og enormt kontaktsøgende – I skal forberede jer på at sætte tydelige grænser, så I ikke ender med at dele seng med hunden.

Hunderacen knytter et tæt bånd til sin familie, og så følger den med over alt i huset. Så hvis I er parat til at have et tredje hjul i jeres parforhold, så er dette hunden for jer.

Fransk bulldog

En anden sød familiehund er den lille franske bulldog. Racen er utrolig selskabelig og elsker masser af menneskekontakt. Den lille muskuløse hund ser lettere fjollet ud, men er ikke til at stå for. Den vil med garanti få smilet frem hos jer begge.

Den franske bulldog kræver hverken meget pelspleje eller meget motion, så den er meget nem at have med at gøre. Den franske bulldog elsker at lege. Så hvis I har lyst til at bruge kvalitetstid sammen på boldspil eller trækkelege, så vil jeres franske bulldog elske at bruge tid sammen med jer.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *